92 procent bruger AI på studiet – men kun 37 procent føler sig klar til arbejdslivet

Kunstig intelligens er allerede blevet en fast del af hverdagen for langt de fleste studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Men langt færre mener, at deres uddannelse har gjort dem klar til at bruge teknologien professionelt efter studiet.

Det viser en ny undersøgelse fra Djøf blandt 2.400 studerende.

Ifølge undersøgelsen har 92 procent brugt AI på deres studie. Blandt studerende med studiejob har 80 procent også anvendt teknologien på arbejdspladsen.

Alligevel svarer 68 procent, at de i mindre grad eller slet ikke oplever at have fået tilstrækkelig undervisning i, hvordan AI kan bruges som en del af deres uddannelse.

Kun 37 procent føler sig rustet til at anvende AI i arbejdslivet efter endt uddannelse.

AI-brugen er steget markant

Tallene peger samtidig på en kraftig vækst i brugen af kunstig intelligens blandt de studerende.

I 2024 svarede 77 procent, at de havde anvendt AI på studiet. Det tal er nu steget til 92 procent.

Også brugen ved eksamener er vokset. 49 procent oplyser, at de har brugt AI til eksamen, mod 36 procent i 2024.

Samtidig svarer 92 procent, at deres uddannelse har retningslinjer for brugen af AI.

For Laurits Rasmussen, forperson for Djøf Studerende, viser tallene, at universiteterne ikke alene bør fokusere på regler for teknologien.

“AI-debatten på universiteterne har i høj grad handlet om snyd, eksamener og regler. Det er en vigtig debat, men den må ikke stå alene, når det kommer til AI. For når næsten alle studerende allerede bruger AI i en forventning om, at arbejdsmarkedet kræver det, er universiteternes opgave også at lære os at bruge teknologien fagligt, kritisk og ansvarligt,” siger han.

Ifølge Djøf Studerende er problemet dermed ikke mangel på retningslinjer, men at reglerne ikke nødvendigvis giver de studerende de kompetencer, der kræves for at bruge værktøjerne fagligt.

“Regler er nødvendige, men regler er ikke undervisning. Man lærer heller ikke at bruge en lommeregner ved kun at få at vide, hvornår den er forbudt. Alt for mange studerende oplever, at de selv må finde ud af, hvordan AI bruges på en måde, der styrker deres faglighed,” siger Laurits Rasmussen.

Forskelle mellem uddannelserne

Undersøgelsen viser også forskelle mellem fagområderne.

Jurastuderende bruger ifølge Djøf AI væsentligt mindre end studerende på eksempelvis økonomi og statskundskab. De føler sig samtidig dårligere rustet til at bruge teknologien i deres kommende arbejdsliv.

Djøf Studerende argumenterer ikke for, at universiteterne skal oprette særskilte fag om kunstig intelligens. Organisationen ønsker i stedet, at teknologien bliver integreret i de eksisterende fag og koblet sammen med blandt andet metode, etik og den enkelte uddannelses faglighed.

“Universiteterne skal ikke uddanne os i én bestemt chatbot. De skal lære os at stille de rigtige spørgsmål, gennemskue fejl, bruge AI med dømmekraft og vide, hvornår teknologien skaber værdi – og hvornår den ikke gør,” siger Laurits Rasmussen.

Ser AI-kompetencer som en arbejdsmarkedsopgave

For Djøf Studerende handler diskussionen også om, hvilke kompetencer kommende kandidater tager med sig ud på arbejdsmarkedet.

“Jo bedre AI bliver, desto vigtigere bliver kritisk tænkning, analyse og professionel dømmekraft. Universiteternes opgave er ikke kun at give os adgang til ny teknologi, men at sikre, at vi kan bruge den klogt. Ellers risikerer vi at uddanne kandidater til gårsdagens arbejdsmarked,” siger Laurits Rasmussen.

Han understreger samtidig, at universiteterne allerede arbejder med området, og betegner balancen mellem teknologi, faglighed og undervisning som en central uddannelsespolitisk opgave i de kommende år.

Djøf oplyser, at organisationen blandt andet diskuterer området i Djøfs Trivselsalliance, hvor universitetsledelser også er repræsenteret.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.